Stefan Bøgh, Slotsgade 27 i Haderslev, skriver dette indlæg:
Det er et privilegium at kunne realisere sig selv.
Muligheden for dette afgøres blandt andet af ens placering på den sociale rangstige i et givet samfund eller fællesskab.
Til det gode liv hører, at man kan realisere sig selv.
Grundlæggende behov som mad, drikke, varme og hvile må være opfyldt sammen med behov om opfyldelse af tryghed og sikkerhed.
Dernæst er der de psykologiske behov som intimitet og venskaber sammen med succesopfyldelse og anerkendelse.
Først når disse behovs opfyldelse er sikret, kan selvrealiseringen tage sted. Her gælder det muligheden for at nå sit fulde potentiale og at kunne engagere sig i kreative aktiviteter.
Et godt samfund kan tilvejebringe dette for enhver samfundsborger uden hensyn til rang og stand.
Ser vi på de psykologiske behov, er det indlysende, at vi som mennesker har brug for hinanden. Uden den anden i form af livsledsager, børn, familie, kollegaer, venner, kammerater og næsten kan vi ikke eksistere meningsfyldt.
Selvrealisering for alle mennesker er vigtig, for at vi som mennesker ikke forrås og forfalder til at opbygge totalitære samfund.
Når vi sidder i vores stuer og på tv hver aften kan konstatere, hvordan det er fat med denne klode, må man konstatere, at der er mange alvorlige skævheder i denne verden, der forhindrer mange mennesker i at få et godt liv.
De ressourcer der sikrer vore behovs opfyldelse er ulige og uhensigtsmæssigt fordelt.
Kan vi have et godt liv, når andre ikke har det?