Jakob A – aarhusiansk sangskriver der musikalsk boltrer sig i grænselandet mellem folk, blues og rock – samtidig med at han prøver at holde den lyriske fane højt hævet. Med sig på scenen har han Thor Lentz på bas. Lørdag den 31. marts fra klokken 21.00 kan parret opleves på Boldts Bar i Haderslev.
I en tid hvor sangskrivningen har trange kår – og nærmest drukner og forsvinder i floskler og ligegyldig metervare lyrik – er Jakob A et frisk pust, der i sine tekster tør sætte noget på spil. Jakob A har i eget navn udgivet albummet “Lyder som en drøm” og Ep’en “Oprop//Oprør!” – der er første del af Ep trilogien Oprop//Oprør!, Farvel//Far vel! og Flygtning//Fremmed!