Hver uge udsender Sanne Brodersen fra Gram Slot en lille håndfuld tanker. Og de er som altid værd at læse. I denne uge hedder Sanne Brodersens indlæg ‘Sisyfos’…
“Det er som om, bunken bliver større, hver gang jeg blinker. Efter alle disse år kan jeg stadig undre mig over hvad det er, der sker. Har jeg travlt eller ikke lige har lyst, kan bunken få det værste frem i mig. Så slår jeg gnister, og føler mig som Sisyfos. Sisyfos, den græske sagnfigur, der i en uendelighed måtte rulle en stor sten op ad et bjerg. Kort før bjergtoppen triller stenen fra Sisyfos, og han må starte forfra igen og igen. En evigt tilbagevendende opgave. Sådan har jeg det af og til med bunken af vasketøj. Netop når jeg kan se bunden af vasketøjskurven og er godt tilfreds med mig selv og min bedrift blinker jeg, og vupti er kurven fyldt igen og jeg kan starte forfra.
Mon Sisyfos lærte at elske sin opgave?
Jeg prøver at holde af min. For jeg har efter alle disse år opdaget, at gentagelsen rummer andet end kedsomheden og trivialiteten. Den rummer friheden til at koble hjernen fra, lade tankerne løbe eller stå stille, være unyttige, mens hænderne laver noget nyttigt.
Jeg har på fornemmelsen, at jeg gør mig selv en tjeneste ved at have opgaver, der er gentagelser. Ikke tvinge hjernen til at skulle lære nyt hele tiden. Jeg har sågar taget mig selv i at slappe af og nyde trivialiteten i at lægge tøj sammen, men det har jeg ikke sagt til min mand. Det kunne jo være, han syntes at Sisyfosmyten skulle have et moderne tilsnit, så der blev to til at rulle stenen.
God weekend – forandring fryder, men gentagelsen gavner”
Sanne