I den første af to kampe i semifinalerne i årets pokalturnering, gæstede SønderjyskE FC Midtjylland i Herning.
Da de to hold krydsede klinger i Superligaens grundspil, endte begge kampe med en sejr til SønderjyskE. Denne stime kunne holdet dog ikke holde i dagens opgør, som endte med et 0-1 nederlag.
Det startede ellers godt set med lyseblå briller, gæsterne der havde roteret en del i startopstillingen, stod kompakt på banen og i forsvaret. Men holdet kom alligevel frem til nogle muligheder, der dog ikke blev rigtig farlige.
Derfor kunne holdene gå til pause med stillingen 0-0, selvom hjemmeholdet prøvede at kæmpe sig tilbage i opgøret.
Blot fire minutter inde i anden halvleg kom kampens eneste scoring, da Evander med et hurtigt taget frispark, fandt en helt fri Sory Kaba. Angriberen kvitterede med en scoring.
SønderjyskE kom efter scoringen længere frem på banen, og fik et par muligheder til blandt andet Jeppe Simonsen.
Kampen bølgede frem og tilbage, begge hold tillod ikke de store chancer.
Tættest på udligningen var først Rilwan Hassan, men han nåede lige nøjagtigt ikke frem til bolden helt fri med Jesper Hansen i FCM målet. Senere fik Haji Wright muligheden i feltet, men istedet for at flugte med venstre fod, prøvede han at tage bolden til sig og og afslutte med højre. Derfor blev bolden clearet.
I den anden ende havde Nicolai Flø, et par gode redninger som holdt hjemmeholdet fra yderligere scoringer, hvilket sikrer et fornuftigt udgangspunkt inden returopgøret på torsdag i Haderslev.
Kampen i tal:
FC Midtjylland – SønderjyskE 1-0 (0-0)
1-0 Sory Kaba (49. min)
forrige nyhed
næste nyhed