En 20-årig mand fra Haderslev mistede tidligt i morges livet i en trafikulykke i Haderslev.
– Manden fører en personbil, hvor han muligvis grundet høj hastighed ender ude i marken efter at have kørt i en kurve. Bilen ender så med at trille rundt på taget, fortæller Kristian Harbo Sørensen fra Sydjyllands Politi til pressen.
Det var klokken 05, at politiet via 112 fik anmeldelsen om en færdselsulykke på Ladegårdvej ved Haderslev.
– Der bliver sendt politi og redning ud til stedet, men kort før klokken 5.30 må han erklæres død, oplyser vagtchefen.
Der er rutinemæssigt udtaget blodprøve for at klarlægge om den 20 årige var påvirket af alkohol eller narkotika. Den unge mand var alene i bilen.