Retten i Sønderborg har mandag eftermiddag varetægtsfængslet en 21-årig amerikansk mand. Han er sigtet for tidligt søndag morgen at have forsøgt at voldtage en 19-årig pige på Hiorth Lorenzens Vej i Haderslev. Manden er fængslet i foreløbig fire uger. Han nægter sig skyldig i forsøg på voldtægt og har kæret kendelsen.
Den 21-årige er amerikansk soldat. Han er på øvelse i Danmark.
Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor ikke yderligere informationer i sagen.
forrige nyhed
næste nyhed