”Tænk, hvis det var hunde”, sagde han.
Vi sad og talte om konsekvenserne ved, at 17 millioner hjerter skal sættes i stå og udgå af denne verden.
Men det kan ikke være anderledes. Det er for alles skyld. Der kan være en stor potentiel fare forbundet med, at hjerterne får lov til at pumpe livet rundt i kroppene.
Vi ser forholdsvis nøgternt på situationen.
For vi kender ingen, der har måttet stoppe de levende hjerter.
Kender ikke de hjerter, der slår i sorg over at miste, de hjerter, de har opfostret.
Kender ikke de hjerter, der står klædt af til skindet og ikke ved, hvad fremtiden vil bringe for dem selv og deres børn.
Og fordi vi ikke kender de mange hjerter, er det svært at forstå, hvad det betyder.
Fordi vi ikke kender hjerterne, kan vi læne os tilbage; gyse og grue lidt, mens vi tænker; ”godt det ikke er mig.”
Jeg forestiller mig hans udsagn. Tænker, at det er alle danske hundehjerter, der skal sættes i stå og udgå af denne verden. Fordi de udgør en fare.
Hjerter, der ikke giver smør på brødet for familier. Hjerter, der ikke har anden værdi end følelser.
Det er hjerteskærende at tænke tanken til ende, tænker jeg, mens jeg ser ned i min hunds tillidsfulde brune øjne.
God weekend – Alle hjerter har værdi.
Sanne Brodersen, Gram Slot