Hver torsdag i perioden fra den 5. juli til den 9. august klokken 11.00 – 17.00 er der sommermarked på Gram Slot med gratis entre.
Her vil der være live musik, kræmmere og kunsthåndværkere ude og inde, lyden af hestehove over brosten, barnelatter, smagsprøver og duften af friskmalet kaffe i butikken.
Aktiviteter: Kunsthåndværker og kræmmermarked, rundvisning på slottet, live musik, spændende gårdbutik og café, mini zoo, legeplads, hestevognskørsel, sønderjysk kaffebord, disc golf, ghostwalk og meget andet.
Sønderjysk Kaffebord – ægte sønderjysk tradition
Sønderjysk kaffebord er slaraffenland for kageelskere. Vi står hver torsdag klar med 21 forskellige friskbagte kager og kaffe eller the ad libitum. Bestil allerede nu bord til den ægte sønderjyske tradition alle elsker.
Frokost med udsigt til slot og sø – ALLE DAGE hele sommeren fra kl. 11.30
Kig forbi, gå på opdagelse i gårdbutikken, få en rundvisning på slottet kl. 11.00 og slut af med en lækker froksot i vores hyggelige café.
Sommerbuffet – HVER AFTEN hele sommeren fra kl. 17.30
Nyd sommeraftenerne i smukke omgivelser med lækker buffet fra Gram Slots eget køkken. Nyd vores friskopgravede økologiske grøntsager og vores økologiske oksekød og tapaspølser sammen med de mange andre lækre retter.
Disc Golf
Som noget nyt kan du prøve kræfter med det populære spil, disc golf. Golf, der bliver spillet med en frisbee. Der kræves ikke forudgående kundskaber til spillet, og det kan spilles af alle uanset alder. Du skal blot kunne kaste en frisbee. Det er gratis at benytte den 18 hullers store bane, hvis du har din egen frisbee med ellers kan de lejes i receptionen, hvor du også finder spillereglerne. Disc golf er alletiders aktivitet, når du skal hygge dig med familien, nyde naturen omkring Gram Slot og få noget motion.
Program for sommermarked på Gram Slot – torsdage i uge 27 – 32:
Kl. 8.00 Gårdbutik og café åbner
Kl. 11.00 Sommermarkedet åbner. Boder, live musik, hestevognskørsel, ponyridning
Kl. 11.00 Rundvisning på slottet – alle ugens dage.
kl. 11.30 Caféen åbner for frokost
Kl. 14.00 Sønderjysk Kaffebord.
Kl. 16.00 Sønderjysk Kaffebord.
Kl. 17.00 Sommermarked lukker
Kl. 17.30 Sommerbuffet i caféen.
Kl. 20.30 Ghostwalk på slottet – alle ugens dage.
Gram by
Gå også på opdagelse i Gram by, hvor du finder mange interessante steder og huse, du kan læse om på særlig infoskilte, der er sat op i og omkring de særlige steder. Eller besøg det naturhistoriske museum, hvor du finder den helt unikke historie om det sjældne Gram ler, der som et af de eneste steder i verden afslører, hvordan jorden så ud for ca. 10 mill. år siden. Museet og lergraven, hvor man kan finde de gamle fossiler er velegnet for børn