Fodbold

SønderjyskE tabte til AaB

For anden gang i denne uge måtte SønderjyskE’s superligamandskab forlade hjemmebanen med et 0-1 nederlag

I torsdagens kamp imod AaB blev det forsvarsspilleren Jores Okore, som efter bare 3 minutter kunne heade gæsterne i front. En stilling der endte med at holde kampen ud. I første halvleg var det meget op ad bakke for det lyseblå hjemmehold, som dog kæmpede sig ind i kampen, dog uden at blive rigtig farlige.

Anden halvleg fortsatte hvor den første sluttede, men uden held. Dog vejrede publikum muligheden for point da AaBs Magnus Christensen fik sit andet gule kort og dermed et tidligt brusebad.
Overtallet blev dog ikke udnyttet og dermed forblev det tidligere mål, kampens eneste.

SønderjyskE har med tre runder tilbage i grundspillet 25 point, hvilket er seks point op til den sjetteplads, der giver mulighed for at spille med om medaljerne.