Mandag aften tog SønderjyskE hul på den nye Superligasæson.
Det skete da holdet besøgte oprykkerne fra Silkeborg på udebane, i en kamp som endte uden vinder og scoringer.
SønderjyskE gav debut til Duplexe Tchamba på banen, mens cheftræner Michael Boris havde sin første kamp i spidsen for holdet.
Kampen igennem foregik meget af spillet på midten af banen, og når et af holdene bevægede sig frem mod målet, blev der ofte skudt med løst krudt.
Tættest på var Marc Dal Hende, som inden kampen blev annonceret som ny anfører, et hverv han overtager fra Pierre Kanstrup, som kunne se kampen fra bænken, da Marc Dal Hende headede efter et hjørnespark, dog gik bolden forbi stolpen.
Efter pausen var det samme udtryk der var i kampen, holdene fik tilspillet sig chancerne, men afslutningerne var ikke skarpe.
Derfor kunne begge hold sætte et point ind på kontoen.
På mandag den 26. juli gæster Vejle Haderslev klokken 19.00
Kampen i tal:
Silkeborg – SønderjyskE 0-0