Haji Wright Foto: Svend Anker Iversen
Haji Wright Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

SønderjyskE gav tilskuerne en sejr

Til dagens hjemmekamp imod Vejle i Superligaen, var der atter tilskuere på tribunerne på Sydbank Park.
De omkring 2300 tilskuere der havde fundet vej til stadion, bakkede kampen igennem spillerne op med slagsange.
I starten af kampen så de to hold hinanden an og spillet foregik meget på midten. Efter 20 minutter, havde Vejle kampens første store chance, da Hugo Ekitike løb forbi Patrick Banggaard, sparkede bolden forbi Lawrence Thomas, hans afslutning blev reddet på stregen af Steffan Gartenmann.
Kort før pausen havde Rilwan Hassan en stor chance for at sparke føringen ind, da han modtog bolden helt fri midt i feltet, men afslutningen gik langt over mål.
I anden halvleg prøvede begge hold, men selvom Vejle var bedst på bolden blev det Haji Wright der kunne score det første mål.
Stefan Gartenmann sparkede en lang bold frem til angriberen, han løb fra to forsvarer og kom ind i feltet, her fik han stoppet op og sparkede bolden imellem benene på Vejles målmand.
Efter scoringen havde Haji Wright flere muligheder, for at score sit andet mål. Men skarpheden manglede, ligesom angrebsmakkeren Anders K Jacobsen fik en mulighed, men tæt under mål headede han lige i hænderne på Vejlemålmanden.
Mod slutningen presse Vejle på for udligningen, og kom i et par situationer tæt på, uden dog at score.

Kampen i tal:
SønderjyskE - Vejle 1-0 (0-0)
1-0 Haji Wright (60. min)
Tilskuere 2300