Efter mange års forundring kom det til mig forleden i en stille stund. Hvad det er, august gør ved mig.
August gør lydene lange.
Luften henter med sjælden langsommelighed lydene ind fra marker og enge langt borte. Lader lydene fra vinden, fugle og dyb brummen af høstmaskiner flette lange melodier af erindring om den modiges tids snarlige komme.
August gør lydene lange, så året samler sig. Samler forårets og sommerens vilde frodighed og lystige liv med sensommerens roligere dage og den melankolske viden om, at tiden snart er inde til tillidsfuldt at lade alt falde.
Især denne sommer lytter jeg efter de lange lyde, der når mig i den høje sensommerluft. Suger dem til mig, så jeg kan få nok mod til, at jeg, som naturen, tør stå afklædt og uden hud i tillid til, at det jeg såede i forårets milde vinde, må være næring nok til lange dage af urolig venten.
Urolig venten hos mig og andre, der også står uden hud, men ikke kan høre de lange lydes beroligende forsikringer om, at alt spirer og gror igen. At alt bliver godt igen.
God weekend – lyt efter de lange lyde.
Sanne (Brodersen, Gram Slot)
forrige nyhed