De var virkelig lækre. Skønne
og ikke til at holde fingrene fra.
Det behøvede jeg heller ikke. De kunne godt udføre deres job alligevel.
Jeg var ikke den eneste, der ikke kunne holde fingrene for mig selv. Til
gengæld fik vi bløde blikke og en logren med halen, der tilkendegav, at vi var
venner.
De mange labradorer, der var på besøg hos os i går, var på arbejde.
De havde med deres skarptrænede snuder og årvågenhed sørget for, at de mange
gæster, som havde valgt at bruge en dag hos os, kunne færdes trygt rundt
omkring i det solbeskinnede landskab.
I tæt samhørighed med de 4-benede helte gik ligeså årvågne betjente.
Men hvorfor var de her? En dejlig sommerdag, på en lille fredelig plet i
Danmark.
De var her, fordi surheden var kommet til Gram.
En eller nogen var måske blevet sur på mig? På min mand? Måske os begge to?
Måske noget helt andet? Jeg ved det ikke.
Men jeg ved, at den surhed ikke kun skulle gå ud over min mand og jeg. Den
skulle gå ud over de mange mennesker, som ville have en god dag med godt humør
på en lille fredelig plet i Sønderjylland. Så surheden kunne brede sig og kaste
ringe i vandet. Og blive til mere surhed.
Derfor var de skønne hunde og deres ejere hos os i går. For at vi alle
skulle bevare vores gode humør.
Og det gjorde vi.
Besluttede i stiltiende samtykke, at dagen ikke skulle spoleres af nogens
dårlige humør.
Jeg fik ikke takket de kloge hunde nok i går. De ved, at vi skal værne om der
gode humør. Vi skal insistere på det, mødes om det og give det videre til alle
vi møder. Så det breder sig som ringe i vandet.
God weekend – Lad ikke solen gå ned over din vrede (citat: Paulus) Sanne (Brodersen, Gram Slot)