Så forleden, da tusmørketsænkede sig, et vidunderligt syn på den stålgrå himmel. En enorm flok gæs i v-form på vej sydover. Deres snak nåede mig lige så fint på gårdspladsen, og jeg kom til at tænke på dengang nysgerrigheden lærte Fru Gås en lektie og hvad godevenner betyder.
Fru Gås´ julefærd
En mørk og kold decemberdag
sad lille Fru Gås og frøs sin bag.
Hun var fløjet der i luften,
men havde pludselig helt tabt pusten.
Hvad var det hun så – noget
prægtigt og flot,
det måtte da minsanten da være et slot.
Hun ville derned og se hvad der lyste,
mens resten af flokken de gyste og fnyste.
”Flyv med os til de varme lande,
hos menneskene bli´r du til steg på en pande.”
Men slottet det lyste så
dejligt og kønt,
et enkelt blik ind ville være så skønt.
”Jeg ta´r kun en smuttur – så er jeg tilbage,
så skal jeg fortælle om klejner og kage.”
Vips var hun væk – og daled mod slottet,
mens flokken den tænkte; ”hun rammer skafottet.”
I stuen så hun de skønneste
sager:
et grantræ med lys, konfekt, julekager.
Men hvad var dog det? – Var det hendes kusine?
Der lå på et fad med en mægtig rosin i?
Sku´det være jul – så grum og så hul?
Stod det til hende, skulle folk kun ha´sul.
Nu sad hun i sneen, den arme
Fru Gås
med gåsehud og frøs så bittert sin mås.
Hun sad der i kulden – var gået i chok,
men ville så gerne gå helt amok.
For pjat og pjank havde hun flokken forladt.
Hvor trist at stå ene en kold julenat.
Da hørtes en liflig lokken,
en julesang – kom den mon fra flokken?
”Kom med nu – vær fri som en fugl.
Uden dig holder vi ikke jul.”
Sangen daled´ blidt og stille
og Fru Gås lod en tåre trille.
For hendes skyld var flokken vendt om
– julen var ikke længere hul og tom.
God weekend – gode venner vender altid om
Sanne (Brodersen, Gram Slot)