Dovenskab – en forfærdelig egenskab i vores energiske samfund. En egenskab jeg prøver at holde nede, så godt det nu lader sig gøre.
Alligevel fandt dovenskaben helt naturligt vej til mit sind i går efter arbejde. Ikke fordi der ikke var nok at rive i efter arbejde. Vasketøj, en hund der gerne ville ud at gå, aftensmad, der skulle forberedes og andre småsysler, som kan holde dovenskaben stangen.
Alligevel sneg den sig ind på mig. Dovenskaben. Og jeg blev overmandet.
Valgte at følge dens vej til sofaen, hvor jeg satte mig med et af mine børn. Med mig havde jeg et af hendes eksperimenter – broccoliboller – som jeg naturligvis måtte prøvesmage.
Dovenskaben bød mig at nyde seancen med datteren, broccolibollen, snakken med hende og vinden jeg kunne høre udenfor.
Og jeg? Jeg var ikke svær at overtale til at nyde det hele – dovenskaben kom, så og sejrede!
Til gavn for både datter og jeg.
God weekend – do-venskab
Sanne (Brodersen, Gram Slot)