Jeg kan mærke det. Mærke det i min endnu let befængte influenzakrop, der stadig hænger lidt i bremsen.
Jeg kan dufte det. Dufte det, på trods af forkølelsen, der ikke vil slippe.
Jeg kan høre det. Høre det, selv om skarpheden l luften byder mig at tage hue på.
Det lurer lige rundt om hjørnet, og jeg trænger til det. Jeg hilser det velkomment med hver en fiber i kroppen. Det har været savnet.
Foråret.
Hvad er det, det kan det kære forår?
Det kan det hele.
Vække alt, der virker dødt, til live, vende sortsyn til klarsyn, vende mismod til gå-påmod, forvandle gråt til lyst, men frem for alt kan det snige sig ind i min hjertekule, hvor det stille og roligt går i gang med sin forårsrengøring. Ryder ud i gammelt skidt, fjerner ubrugeligt stivsind, der i vinterens mørke har sat sig fast. Ryder op og gør klar til nye muligheder. Det sker næsten uden jeg bemærker det. Indtil en dag som i dag, hvor jeg træder ud i det og, endnu engang, overrumplet konstaterer, at jeg næsten ikke kan være i min krop af bar glæde over forårets magiske væsen.
God weekend – Lad foråret gøre klar for årets nye muligheder
Sanne (Brodersen, Gram Slot)
forrige nyhed