Det er januar, og min konto er, som hver januar, slunken som julemandens julesæk den 25. dec. Der er ikke noget at komme efter.
Det var da heller ikke fordi, jeg ikke var bevidst om kontoens triste tilstand, da jeg gik forbi tøjstativet på gaden, jeg var oven i købet på vej hjem efter et tandlægebesøg, som heller ikke havde gjort noget godt for kontoen. Alligevel blev jeg draget af skiltene, der fortalte, at jeg kunne spare penge. Mange penge. 50%! Det ville jo nærmest være det samme som at tjene penge, fortalte min total ulogiske hjerne, der havde glemt alt om slunken konto og løftet om at komme tidligt hjem, mens den blev draget af det farvestrålende tøjstativ.
Helt opslugt af de gode tilbud og glæden over at finde noget, jeg slet ikke vidste, jeg manglede, men nu kunne se jeg havde savnet hele mit liv, fik jeg lagt det ene stykke tøj over armen efter det andet.
Netop færdig med tøjstativet kiggede jeg op og styrede målrettet efter et prøverum, der var stort nok til mig og det tøj, jeg ikke kunne undvære.
Præcis da ringede telefonen; ”Hej, det er Svend – jeg ville bare høre, hvad tid du kommer hjem.”
Sådan! – virkeligheden ramte mig lige mellem øjnene.
Hvordan gør han? Jeg ved det ikke, men timingen er altid perfekt.
Han bragte mig tilbage til realiteterne på det helt rigtige tidspunkt og fik afværget katastrofen, som ville være endt ud i en masse tøj, der ville ende deres dage hængende i mit skab, mens jeg af og til ville undre mig over, hvorfor jeg købte det.  

God weekend – timing er tjekket

Sanne (Brodersen, Gram Slot)