Politiet vil igen være tryghedsskabende tilstede i Gram – både udstillere og gæster kan trygt tage til sommermarked på Gram Slot.
For at skabe tryghed for gæsterne ved Gram Slots sommermarked torsdag den 1. august vil Syd- og Sønderjyllands Politi igen være tilstede på markedet i fornødent omfang.
Det gælder også den mobile politistation. Her kan gæsterne også stille spørgsmål til betjentene.
“Vi efterforsker fortsat den trussel, der tidligere er fremsat mod markedet. Det er politiets opfattelse, at både udstillere og gæster trygt kan tage til markedet,” lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.