I forbindelse med Synets Dag torsdag den 11. oktober afliver Louis Nielsen Haderslev fire sejlivede myter om synet og øjensundhed. Myterne tager nemlig plads fra andre vigtige budskaber
Læsning i svagt lys skader ikke dine øjne. Øjnene skal anstrenge sig mere og kan blive hurtigere trætte og tørre. Men de tager ikke skade.
Du får firkantede øjne af at se fjernsyn og dårlige øjne af at læse i svag belysning.
Flere af de myter om synet, som vi er vokset op med eller giver videre til vores børn, lever fortsat i bedste velgående. Det oplever Louis Nielsen Haderslev, der derfor afliver en række af de mest sejlivede myter i forbindelse med WHO’s officielle Synets Dag torsdag den 11. oktober. Formålet med Synets Dag er netop at skabe øget opmærksomhed på synet verden over.
– Vi oplever, at der fortsat er mange myter om, hvad der kan beskadige øjnene. Vi ved for eksempel godt alle sammen, at vi ikke får deciderede firkantede øjne af at se fjernsyn. Men mange er alligevel i tvivl om, hvad der er op og ned, når det handler om, hvad der kan påvirke deres syn, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er optisk konsulent og rådgiver hos Louis Nielsen.
81 % af danskerne anser synssansen som deres vigtigste sans*. Alligevel oplever chefoptiker Thomas Aarø Andersen samme tendens hos Louis Nielsen Haderslev. Her er mange kunder i tvivl om, hvordan de passer bedst på deres øjne.
Fire falske myter om øjnene
Forkert styrke i briller eller kontaktlinser skader dit syn
Falsk! Hvis du har en forkert styrke i dine briller eller kontaktlinser, vil dette ikke ændre eller forværre dit syn varigt. En forkert styrke kan forårsage hovedpine og betyde, at du ikke ser helt skarpt, men vil altså ikke skade eller forværre dit syn.
Læsning i svagt lys skader dine øjne
Falsk! Læsning i svag belysning skader ikke dine øjne. Dine øjne skal anstrenge sig mere for at se i svagt lys. Derfor bliver de hurtigere trætte og tørre, og du får svært ved at fokusere. Men det varer ikke ved.
Skeler du med vilje, sætter øjnene sig fast
Falsk! Dine øjne kan ikke sætte sig fast, selv om du skeler med vilje. Hvis du kan skele med vilje, betyder det blot, at du kan styre de muskler, som trækker øjnene indad. Det svarer til, at nogle mennesker kan rokke med ørerne, fordi de ved, hvilke muskler de skal aktivere. Begge dele er ufarligt.
Kontaktlinser kan forsvinde ind “bag” øjet
Falsk! Det er fysisk umuligt for kontaktlinser at glide ind “bag” øjet. En tynd hinde forbinder øjet og øjenlåget, og den forhindrer, at det kan ske.
Falske myter tager plads fra vigtig viden om synet
Udover at aflive de falske myter ønsker Thomas Aarø Andersen at trænge igennem med vigtig viden om synet i forbindelse med Synets Dag.
– Myterne tager plads fra andre vigtige budskaber om synet. Det er for eksempel vigtigt at vide, at vi kan undgå 50% af alle synstab i Danmark ved at man regelmæssigt besøger en optiker eller øjenlæge, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.
At 50 % af alle synstab kan undgås viser en undersøgelse foretaget af Copenhagen Economics for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund fra i år.
Samtidig viser en stor undersøgelse, som WHO bakker op om, at 50 % af verdens befolkning vil være nærsynede i 2050, hvis den nuværende udvikling fremskrives. Her spiller hyppigt skærmforbrug en afgørende rolle. For selv om skærmforbrug ikke giver deciderede firkantede øjne, kan meget skærmtid påvirke synet, specielt hos børn
– Når børn sidder meget foran skærmen, fokuserer deres øjne længe i samme afstand. Det betyder, at øjnene ikke trænes i at se på forskellige afstande, hvilket ellers er vigtigt for øjets udvikling. Derfor kan for meget skærmtid bidrage til nærsynethed hos børn, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.
Thomas Aarø Andersen anbefaler, at børnene holder en skærmpause og går ud i naturen.
– Børnene skal lægge skærmen fra sig og ud og lege i naturen. Her får deres øjne lov til at fokusere på forskellige afstande, og de bruger synet og øjnene på en helt anden og mere dynamisk måde, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen.