Flyvestationens piloter træner om aftenen
Det er nu blevet den tid på året, hvor Fighter Wing Skrydstrups piloter øver operationer i mørke.
I ugerne 44, 45, 46, 47, 48 og 49 flyttes de normale træningsflyvninger fra dag til aften og nat, så teknikere og piloter bliver ved med at være skarpe – også i mørke.
Flyvestationen oplyser, at flyene lander senest klokken 24 i ugerne 44, 45 og 46, mens de lander senest klokken 21 i uge 47.
Uge 48 og 49 er reserveuger, hvis vejret eller andet forhindrer piloterne i at opnå deres træningsmål.
Du kan løbende følge status på Fighter Wing Skrydstrups facebookside.
forrige nyhed
næste nyhed