Big Band spiller med elever fra musikskolen
Mandag den 28. oktober klokken 20.00 får talenteleverne fra Haderslev Musikskole kamp til stregen. De giver nemlig koncert sammen med Jomfru Fanny Big Band (Aabenraa) på Slesvigske Musikhus. Sangeleverne står i front for bigbandet, og synger sange fra jazz- og bigbandrepertoiret, mens instrumentaleleverne sidder med i orkestret.
I godt to måneder har de øvet sig på musikken. Det er ikke nogen let genre, og projektet er derfor en stor udfordring for dem. Men det er samtid en uvurderlig erfaring, som de får med sig fremover.
Jomfru Fanny Big Band er et amatørorkester med et semiprofessionelt niveau. De har til huse i Aabenraa, men spiller i hele regionen. Samarbejdet med musikskolen går efterhånden nogle år tilbage, og er et af de mest frugtbare i landsdelen – også for orkestret. Musikerne nyder at spille sammen med musikskoleeleverne.
Bigbandet dirigeres af Jack Lawrence.
Både elever og orkester lover, at koncerten bliver en god og varieret oplevelse for publikum.
Alle er velkomne og koncerten er gratis.
Fakta
Koncert: Jomfru Fanny Big Band og talentelever fra Haderslev Musikskole
Tid: mandag d. 28. oktober kl. 20.00
Sted: Slesvigske Musikhus, Louisevej 7, Haderslev
Entre: Gratis