Dette er min første klumme på denne side, og ja jeg stikker hånden ind i en hvepserede det er jeg klar over..
Der er masser af kritiske holdninger til de nye jagerfly F35, som skal afløse de nuværende F16.
Mange snakker om – ud fra rapporter, om larmen. Der afholdes derfor borgermøder, i diverse facebookgrupper diskuteres lystigt om problemerne. Nogen sågar ytrer sig om at flyene skal væk fra Skrydstrup. Men hvordan var larmen før F16, da flyvevånenet havde F100, jeg har selv kun hørt det fra andre, men de larmede mere end F16.
Hvis det sker, kan larmen være en mindre detalje som man måske alligevel kunne leve med, for hvad vil en eventuel flytning af hele basen betyde for Skrydstrup, Vojens, Haderslev ja hele den sønderjyske region? Har man tænkt på dette, når der bliver snakket om at man “bare” kan flytte det hele væk fra folks baghave..
Lad os prøve at tage en tur lidt op i helikopterperspektiv og se på de konsekvenser.
Ved en flytning væk, vil der fosvinde mange arbejdspladser fra kommunen, de arbejdspladser er ikke kun dem på flyvestationen. Det vil være dagligvarebutikker, der vil miste omsætning, jeg ser tit personer iført militærtøj handle ind i for eksempel Kvickly i Vojens, og nej de køber ikke bare en liter mælk – ofte er det en vogn fyldt godt op med varer de kører af med.
Så er der de mange håndværkere og andre virksomheder som har en underleverace til og på selve flyvestationen, de kan og vil miste omsætning.
Mange af de der idag er ansatte på flyvestationen, vil med stor sandsynlighed få mulighed for at flytte med til den nye base, deres eventuelle børn skal derfor skifte skole, dermed forsvinder de fra klasserne som måske kan ende med at koste lærere en stilling, da færre elever kan betyde sammenlægning af klassetrin.
Og så har jeg ikke været inde på det helt essentielle endnu, mange frygter deres bolig, som de købte velvidende der var jagerfly i “baghaven” mister værdi og ikke kan sælges, men hvordan vil værdien være når folk fraflytter området, fordi deres arbejdsplads forsvinder? Ja udbud og efterspørgsel kender vi alle til, der kommer flere boliger på markedet, som presser huspriserne ned, hvis man vil sælge.
Hvad med det store forsyningsdepot som forsvaret har på flyvestationen, mon ikke det på sigt kunne flyttes væk også, for at komme tættere på der hvor “varerne” skal bruges, fremfor at køre det i store lastbiler dagligt, her kan man snakke CO2 udslip og miljø.
Hvad med Haderskev Kaserne så?
Til slut kan man så også bringe Haderslev Kaserne ind i ligningen, Er den kamp som Haderslev Kasernes Venner, kæmper en ulige kamp, for hvad vil politikerne sige ved næste forlig? Måske kunne det være noget i stil med: “Borgerne vil jo alligevel ikke have forsvaret i kommunen, så hvorfor ikke bare lukke kasernen”?
Så min klokkeklare holdning er, der skal dialog omkring de forskellige pladser på flyvestationen, ja – men den skal forblive liggende i Skrydstrup ellers ender Vojens virkelig som en spøgelsesby en dag, for der kommer nok ikke lige noget nyt til byen i form af en stor fabrik. Vojens Lufthavn og hele flyvestationen, vil blive et stort øde område
/René