Måske hører du til den del af befolkningen, som synes at der er ret mange ‘skæve helligdage’ i denne tid. Og måske har du også svært ved at forstå, hvad de betyder. Som nu på fredag, hvor det er ‘Store Bededag’. Der er imidlertid en god forklaring.
Den dag i dag er der folk, som synes at der er for mange helligdage og at de går ud over effektiviteten i samfundet. Det syntes man allerede for mange hundrede år siden, og den gang havde man virkelig noget at have holdningen i. Der fandtes nemlig langt flere bede- og bodsdage (som det hed). Det var blandt andet Skt. Hans Dag, Kyndelmisse, Hellig Tre Kongers dag, Mortens- og Mikkels dag samt mange flere.
Det blev – i 1686 – for meget for Kong Christian V, som i samråd med biskop Hans Bagger fra Roskilde lagde en masse små helligdage sammen til én stor bededag. Den blev lagt på den fjerde fredag efter påske. Og fordi den virkelig var den STORE bededag, så skulle den bruges til hvile og bøn.
Det betød at ingen måtte arbejde. Heller ikke bagerne, hvilket gav en truende brød-knaphed på den hellige dag. Og derfor valgte man – på dagen før Store Bededag – at bage tvebakker og hvedeknopper, som man så kunne spise på dagen, hvor der ikke kunne købes frisk brød.
Hvedebrød var dyrt at købe den gang, men da det – senere i historien – blev tilgængeligt for menigmand, opstod traditionen med at spise hvederne allerede torsdag aften, hvor de stadig var varme og lækre.
Under Kong Chr VIIs regeringstid – i 1770 – var også Store Bededag ved at blive effektiviseret væk. Man mente at dagen var med til at ‘hindre rigets fremme, arbejde og nyttig gerning’, som det hed. Dagen overlevede dog og findes – som vi ved – stadig. Og for mange er det stadig en hellig dag. Hvis det ikke var for corona virus ville det være én af årets helt store konfirmationsdage.
God appetit med de varme hveder 🙂