Gram

Kager for enhver smag

I dag, torsdag den 3. juli, tager Gram Slot hul på sommerens herlige ‘Sønderjysk Kagebord’ aktiviteter.

“Hver torsdag i ugerne 27-32 kan du spise dig mæt i 21 slags hjemmebagte kager, når vi åbner op for det helt store sønderjyske kaffebord. Vi serverer naturligvis økologisk kaffe ad libitum til,” lyder det lokkende fra Gram Slot.

“Det sønderjyske kaffebord er en del af det populære sommermarked på Gram Slot, så du kan kombinere den store kageoplevelse med de mange aktiviteter, der foregår på slottet og i avlsgården – Gramgård,” lyder det videre.

Der serveres Sønderjysk Kagebord fra klokken 14.00.