Af Ella Warming, Ugeavisen MidtSyd
Høtteudvalget og Ugeavisen MidtSyd er igen ved at være klar til årets Høtte i Vojens, men vi vil gerne have læsernes hjælp til kandidater til Årets Vojensborger.
Hvem skal i år kåres til Årets Vojensborger? Hvem har gjort sig fortjent til hæderen? Hvem har gjort et stort uegennyttigt frivilligt arbejde for Vojens eller omegn?
Har du kandidaten, så send en indstilling med en begrundelse for, hvorfor netop din kandidat skal have hæderen.
Juryen består igen af formanden for Forum Vojens, Karl Posselt, Peter Rasmussen – tidligere lokalredaktør på Lokalavisen og undertegnede, Ella Warming, journalist på Ugeavisen MidtSyd. Vi glæder os til at se mange indstillinger, for vi ved, at der er rigtig mange derude, der gør et stort arbejde for lokalområdet uden at forvente at få noget til gengæld.
Hjælp os med at få fokus på ildsjælene i Vojensområdet.
Send en indstilling til red.midtsyd@ugeavisen.dk mærket ”årets Vojensborger” senest mandag den 20. august klokken 24.00.
Kåringen finder sted lørdag den 25. august klokken 11.00 i Rådhuscenteret i Vojens.