Superligaklubben SønderjyskE sender med omgående virkning forsvarsspilleren Mikkel Hedegaard til FC Fredericia. Det er et fælles ønske om mere spilletid til det 21årige talent, forklarer sportschef Hans Jørgen Haysen:
– Mikkel har haft et efterår som ikke er gået som vi håbede i forhold til spilletid. Det skyldes flere faktorer, bl.a. småskader. Vi tror dog stadig meget på Mikkel Hedegaard, og han har brug for at få nogle flere kampe i benene for at hans udvikling kan fortsætte. Og da det ikke lige nu lå først for i SønderjyskE, er det en god mulighed at få dette i Fredericia, som er en ambitiøs klub med et fint set up.
Derfor er vi også glade for, at alle får ønskerne opfyldt med lejeaftalen med FC Fredericia, understreger Hans Jørgen Haysen.
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Fakta Mikkel Hedegaard Christensen
Alder: 21 år (03.07.1996)
Højde: 184 cm
Vægt: 76 kg
Position: Back/forsvar
Udlejes til FC Fredericia frem til den 30. juni 2018.[/otw_shortcode_info_box]