Lørdag er der genforeningsarrangement i Jegerup ved Vojens.
Det er forskellige foreninger som sammen med menighedsrådet står for arrangementet, der blandt andet får besøg af Sigurd Barrett med hans Genforeningsshow.
Arrangementet foregår lørdag den 19. september
Dagen indledes klokken 15.00 med netop Sigurd Barrett, hvorefter der er flere arrangementer i løbet af eftermiddagen, frem til et afsluttende foredrag med et mini sønderjysk kaffebord klokken 19.30
Billetter til Sigurd Barret bestilles på https://www.place2book.com/
Billetter til Festmiddag og foredrag bestilles hos
Birte Stark på bibsstark@bbsyd.dk senest 12/9
Hele programmet:
Kl. 15.00 Sigurd Barretts Genforeningsshow i Egehuset (Jegerup hallen)
Kl. 16.15 Lokalhistorisk har lavet en udstilling på skolen omkring genforeningen og hvorfor Jegerup IKKE har en mindesten. Der er kaffe/sodavand og småkager.
Kl. 17.00 Afsløringen af den nye Genforeningsmindesten på Kulturpladsen
Kl. 18.00 Festmiddag i Jegerup forsamlingshus
Kl. 19.30 Foredrag ved Jørn Buch og i pausen en slags ”mini” sønderjysk kaffebord
Fakta om Sigurd Barretts genforeningsshow:
2020 markerer Sigurd Barrett 100-året for Genforeningen. Indtil 1920 var området syd for Kolding en del af Tyskland og præget af nationale konflikter. Men i 1920 resulterede en internationalt overvåget folkeafstemning i, at den daværende grænse blev flyttet 50 km sydpå, hvor den ligger i dag. Dermed blev Sønderjylland genforenet med Danmark.
Det blev fejret i hele landet, hvilket man den dag i dag kan se fysiske beviser på over hele landet i form af 584 genforeningssten. Langt de fleste blev rejst af lokale for egne midler.
Grænseforeningen og Sigurd Barrett vil formidle historien om Genforeningen i et nutidigt perspektiv i hele Danmark gennem 100 koncerter med Sigurd Barrett, en bog og nye sange. Turneen tilrettelægges i tæt samarbejde med Sekretariatet for Genforeningen 2020 Grænseforeningen m.fl.
kilde: sigurdbarrett.dk