Kunstgræsbane åbner i Vojens
Fodbold

Fodbold: Kunstgræsbane indvies i Vojens

Onsdag den 6. december i tidsrummet 16.00 klippes snoren og dermed invies den anden kunststofbane i Haderslev Kommune, hvor der kan spilles fodboldkampe hele året rundt.
Banen er anlagt i Vojens Fritidscenter på bane 5 og er blevet til i et samarbejde mellem Haderslev Kommune, VBI Vojens og VGIE Vojens Gymnastik og idrætsefterskole.

VBI formand Ulrik Langmack Nielsen sagde blandt andet i sin tale, da der i august blev taget første spadestik til banen, at banen har været på ønskelisten længe og at en god dialog med kommunen og VGIE har gjort det muligt at finansiere og etablere den.
Den eneste kunstgræsbane der hidtil har været til rådighed i hele kommunen bliver brugt af SønderjyskE’s superligahold, Haderslev Idrætsakademi, samt HFK og andre klubber der lejer sig ind.  Derfor er der allerede mange der byder ind for at benytte den kommende bane.