Der er ofte store turneringer indenfor kickboxing, i weekenden blev der i Nordhorn på grænsen mellem Tyskland og Holland afviklet WFMC World Championship.
Derfor satte fire kæmpere fra FÆLLESSKABET6100 kursen de 500 km mod sydvest. Turen blev succesfuld da alle fire kunne tage medaljer med hjem.
Kæmperne lejede en camper og drog afsted på et eventyr, for de tre af kvinderne var det nyt at kæmpe udenlands, men cheftræner Laila Brummer har deltaget til VM i i flere omgange, hvor hun i flere omgange har taget medaljer med hjem til klubben.
“Jeg er MEGA STOLT af pigerne der hele tiden flytter egne grænser, udviser mod og god sportsånd. Også FEDT med masser af opbakning fra FÆLLESSKABET6100 hjemmefra”, skriver cheftræner for dameholdet, Laila Brummer blandt andet på sin facebook profil.
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]De fire kæmperes medaljer fordelte sig således:
Helle Karkov: bronze, senior lightcontact
Betina Aagaard: sølv, senior bronze, lightcontact
Helena Kjær Iversen; sølv i en finale, lightcontact, kamp for damer over 46 år
Laila Brummer: guld, i både lightcontact og pointfighting i Masters som er over 38 år [/otw_shortcode_info_box]