I mandags deltog jeg i det lidt anderledes vælgermøde “Speeddate din politiker” i Haderslev.
På mødet blev jeg mødt af et forældrepar til en multihandicappet 19-årig pige, der i sagens natur har behov for hjælp i hverdagen. Forældrene fortalte at deres datter hver eneste dag sidder bæltefikseret til sin kørestol, men at hun faktsk kan gå nogle få skridt, når bare hun får en smule hjælp. Min almindelige fornuft siger mig, at så skal hun selvfølgelig have hjælp til at komme op og gå, for der må både være en mental tilfredsstillelse for hende ved det, men der må også være fysisk gavn af ikke at sidde fikseret i en kørestol.
Familien har efter anbefaling fra pigens fysioterapeut søgt Haderslev Kommune om et hjælpemiddel til deres datter så hun kunne gå, uden at skulle være afhængig af støtte fra pårørende. Det har de fået afslag på med henvisning til at hun allerede har fået en kørestol, og ankestyrelsen har minsandten givet Haderslev Kommune ret i, at det er helt efter lovens ord.
Efter lovens ord? Så ingen har taget stilling til hvad der er bedst for pigen, kigget på udtalelser fra fysioterapeut eller brugt almindelig sund empati? Hvis man alene kigger lovtekst når samfundets udsatte skal hjælpes, når de svageste skal styrkes eller når de sårbare skal høres, så er samfundet blevet for fattigt. Jeg vil arbejde for at loven bliver ændret og indrettet, så vores sårbare bliver set som mennesker og ikke som udgifter!
Torbjørn Fristed
Kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti Haderslev, Sydjyske storkreds
Østerlundvej 7, Heager
6800 Varde