Nyheder

Nederen forældre hitter på Youtube

Kampagnefilm fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden er den mest sete video på YouTube i Danmark i 2017, viser en netop offentliggjort hitliste fra Google.

Hvert år i december offentliggør YouTube de videoer, som i særlig grad fangede brugernes opmærksomhed og vandt vores hjerter i året, der gik.
Listen, som netop er offentliggjort, viser, at på en flot førsteplads ligger kampagnevideoen “Filips Far”, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag. Kampagnens formål er at få flere forældre til at kræve, at deres teenagere kører med cykelhjelm.
Se kampagnefilmen her:

“Vi er enormt glade og super stolte af, at vi kan få et budskab om trafiksikkerhed på sådan en liste. Det viser, at vi har ramt noget, der virker. Jeg tror, at det skyldes en kombination af en super catchy sang og en humoristisk musikvideo, der rammer spot on på en situation, som mange forældre og børn kan nikke genkendende til. Filmen har buldret derud af på YouTube, selv om vi ikke har brugt særlig mange annoncekroner på at skubbe den ud,” siger senior kampagneprojektleder, Lisbeth Sahl fra Rådet for Sikker Trafik om kampagnevideoen, der er lavet i samarbejde med TrygFonden.
Næsten fire millioner visninger
Listerne over de mest populære YouTube-videoer er baseret på, hvor mange gange en video er vist, men også hvor meget den er delt, liket og kommenteret. De danske Rewind lister for 2017 er et samsurium af sjove, underholdende og dansable videoer og afspejler således den store kreativitet, som fylder YouTube.
Det er ikke hver dag, at en oplysningskampagne, der skal få flere børn til at køre med cykelhjelm, lykkes med at komme så bredt ud, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFondens populære kampagne Nederen Forældre. Kampagnefilmen “Filips Far” er til dato set næsten fire millioner gange i år.
“Fillips Far er tredje film i en kampagne, der hedder Nederen Forældre. Den handler om at få flere børn og tweens til at køre med cykelhjelm. Og det er faktisk lykkes. Fillips Far er en antihelt og super overkarikeret, men alligevel har både forældre og børn taget budskabet til sig. Man kan ikke være den sjove og seje forældre hele tiden – nogle ting er ikke til diskussion – og som forældre er det OK at være rimelig nederen nogle gange og for eksempel kræve at børnene SKAL køre med cykelhjelm. Det er faktisk en del af jobbeskrivelsen,” siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Se listen over de 10 mest populære videoer på YouTube i Danmark i 2017:
1: Nederen Forældre – Filips far, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.
2: Bastian – Frikvarter | Musikvideo (LIVE – Komplet nummer) | MGP 2017 | Ultra DR Ultra
3: Guldtuben 2017 – LIVE fra Royal Arena I Reklame for Faxe Kondi Splay Danmark
4: Gulddreng og auditiondeltagerne synger ‘Ked af det’ | X Factor 2017 | DR1 X Factor DR
5: You’ve Got a Friend In Me – LIVE Performance by 4-year-old Claire Ryann and Dad Claire and the Crosbys
6: MØD MIN KÆRESTE! (GIRLFRIEND TAG) Max Münster
7: Ping Pong Trick Shots 3 | Dude Perfect Dude Perfect
8: “Hva’ Sker Der Dansker” Fuldt Show | 2016 Tour Adam & Noah
9: Morten synger sin vindersang ‘The Underdog’ | X Factor 2017 | DR1 X Factor DR
10: Fie Laursen – Justin[/otw_shortcode_info_box]