Boligselskabet af 1943 i Vojens har fået ny adresse.
For et års tid siden købte boligselskabet den tidligere Rema 1000 bygning i Danmarksgade 5. Bygningen er nu renoveret og dermed er administrationen flyttet ind, der nu på plads i de nye lokaler og snart flytter viceværtfaciliteterne også ind.
Boligselskabet, som administrerer flere end 700 boliger i Vojens og omegn, har med flytningen ønsket en samling af aktiviteter på én adresse.
– Danmarksgade 5 er yderst centralt placeret i Vojens i forhold til tilgængeligheden for vores beboere, udtaler Bestyrelsesformand Leif Nielsen og fortsætter:
– Vi har samtidig taget højde for gode tilkørselsforhold, samt parkeringsmuligheder og der er tillige direkte indgang uden trapper, hvilket er en lettelse for vores ældre beboere.
forrige nyhed
næste nyhed