Kultur

Hotel Harmonien skal opgraderes

Kulturhus Harmonien og Haderslev Kommune har en indgået en ny kontrakt for en periode på 15 år. Aftalen betyder, at Harmoniens faciliteter og udstyr bliver moderniseret, samtidig med der skabes en helt ny facade mod Gåskærgade.
-Aftalen er en stor og god nyhed for kulturlivet i hele Haderslev Kommune. Vi får et kulturhus i tip-top stand med moderne faciliteter. Og i tilgift kommer der en markant ny og flot facade ud mod Gåskærgade, siger borgmester H.P. Geil i en pressemeddelelse og fortæller videre:
-En stribe af kommunens arrangører af kulturelle arrangementer har gennem årene nydt godt af de faciliteter, som er stillet til rådighed via lejeaftalen med Kulturhus Harmonien.
-Med den nye aftale på 80 ”kommunedage” om året får faciliteterne et betydeligt løft, som er til gavn for kulturlivet i hele kommunen, siger borgmester H.P. Geil.

Det umiddelbart mest synlige i den nye aftale er en udvidelse og renovering af huset fysiske rammer. Huset udvides med inddragelse af adgangsarealet foran det eksisterende kulturhus, hvor der fremover indrettes nyt adgangsområde/ foyer.

-Kulturhus Harmonien er glad for, at samarbejdet med Haderslev Kommune kan fortsætte, siger direktør Jan Sørensen fra Harmonien.
-Med aftalen gøres det muligt at realisere de investeringer og opdateringer, vi har arbejdet på gennem det seneste år. Haderslev kommune får nu et professionelt kulturhus udstyret med det nyeste indenfor lyd, lys og AV, og med de andre – mere fysiske ændringer i faciliteterne – skabes der yderligere muligheder for kommunens arrangører.
– Med den nye tribune øges kapaciteten endvidere væsentligt, således at der kan gennemføres lidt større arrangementer, og den nye foyer mod Gåskærgade medvirker til at synliggøre husets aktiviteter.
– Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med såvel arrangørerne som kommunen, fortsætter Jan Sørensen.

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]

Fakta om den nye aftale:
Kulturhusets store sal opgraderes med:

• Nyt flytbart stole/ tribunesystem
• nyt gulv
• nye lydtætte døre
• nye mørkelægningsmuligheder
• nyt supplerende scenetræk – bl.a. til ophæng af nyt lydsystem

Huset tekniske udstyr udskiftes i løbet af 2019 og suppleres med nyt AV udstyr.
Til kommunens årlige 80 rådighedsdage tilknyttes en fast scene-tekniker, der vil være til rådighed i det nødvendige antal timer. aftalt ift. hvert enkelt arrangement.
Prisen pr. år er 3.675 mio. kr., hvor der inkluderes en pulje til at sikre løbende opdatering af teknikken i huset.

[/otw_shortcode_info_box]