Der er blevet talt og skrevet meget om SønderjyskE og den nedrykningspulje, som holdet er endt i. Nu er det heldigvis tid til at lade fodboldstøvlerne tale.
For både SønderjyskE og dagens modstandere fra OB, kunne det ligne at der mere skal spilles for den ‘løse’ plads i Europa Leauge kvalifikationen, som er på spil blandt de nedrykningstruede hold. Sådan bliver det måske også, men i første omgang gælder det om at holde nedrykningsstregen så langt under sig som muligt. Og så vil point i dagens kamp på stadion i Odense lune. Kampen fløjtes i gang klokken 14.00.