Én af mange gode ting ved weekender er, at Sanne Brodersen fra Gram Slot lukker os ind i sine tanker for en stund. I denne uge serverer hun sine tanker under overskriften “Jeg – et latter-lig”
Det var det, der skulle til. Latteren.
Latteren fik mig ud af vinterens sidste jerngreb. Her langt ind i marts har vinteren haft held til at holde mig fastfrosset og holdt mig nede med sin kolde hånd. Ikke engang lærken eller stæren har med deres jubelsang kunnet vække mig til live. Jeg har siden efteråret været en dødbider, stivnet i min munterhed. Med andre ord har jeg været (et) latterlig.
Men så kom Karen-Marie Lillelund. Foredragsholder ud i humor.
Hun stod der, kun udrustet med en god portion selvironi og en humoristisk sans, der væltede ud over scenen og helt ned til mig på bagerste række.
Pointerne fra scenekanten var meget enkle; vær lidt mindre selvhøjtidelig, se det sjove og skæve i hverdagen, øv den humoristiske sans i fredstid, det er i krisetider, den får dig helskindet gennem stormen.
Gennem latteren tøede jeg langsomt op, og Karen-Marie vækkede mit forkrampede og kolde latterlig til live igen, så jeg kunne forvandle mig fra latterlig til lattermild.
Skønt, at der findes mennesker som Karen-Marie, der insisterer på, at livet er værd at leve.
God weekend – skyd med humørbomber i krigstid.
Sanne