Ishockey

Stor SønderjyskE søndag

Hvis man er lidt frisk, og ellers har fået sikret sig billet, kan man godt gå hen og få en travl lyseblå søndag.

Man kan begynde dagen med en tur på Sydbank Park klokken 12.00. Her kommer Lyngby på besøg, og de lyseblå skulle gerne følge op på sejren i den sidste kamp imod Helsingør. Der er varslet forårsagtigt vejr over det sønderjyske. Så lad os håbe på forårsstemning med tre point til SønderjyskE.

Blot fire timer senere – klokken 16.00 – går det løs i SE Arena i Vojens. Det gælder anden kamp i kvartfinaleserien imellem arvefjenderne SønderjyskE og Esbjerg Energy. Vestjyderne har sendt de lyseblå ud af slutspillet de seneste par sæsoner, og det skulle der gerne laves om på i år. Det er dog Energy, som fører 1-0 efter fredagens sejr på 2-1 i det vestjyske.

Der er lagt op til to spændende kampe i dag, og SønderjyskE har behov for al den opbakning de kan få. Nyd foråret og hep på de lyseblå!