Nyheder

Kommunen køber Skovby banen

Haderslev Kommune har for 1.35 mio kroner købt Skovby banen af den indtil videre, private ejer.
med købet vil kommunen sikrer at der fortsat kan køres på banen af lokale kørere samt de to motorsportsklubber der også bruger banen.

“På længere sigt vil vi også se på, om den måske kan videreudvikles. Skovbybanen passer godt ind i vores nye brandingsstrategi, der handler om at være aktive med hjerte og vilje. Det vil også være oplagt at lade den indgå som en del af ActurePark, der samler tilbuddene om oplevelser med action og natur i kommunen”, fortæller borgmester H.P. Geil.

Skovbybanen der ligger tæt ved Vedsted, bruges hovedsageligt til motorcross, men har også landets eneste 1000 meter speedwaybane, en bane som mange speedwaylegender har benyttet, herunder Ole Olsen. Arealet som kommunen har købt er på 23 hektarer, med klubhus, værksted og en mindre ejendom på området.

Formanden for Haderslev Motorsport, Michael Kristiansen er glad for kommunens køb af Skovbybanen: ”Det er godt, at der nu er styr på ejerforholdet, og at kommunen giver klubben brugsretten til området. Nu kan vi komme videre i udviklingen af aktiviteterne til gavn for vore medlemmer- herunder de unge talenter. Første løb afvikles den 12. maj 2018, hvor vi er vært for første afdeling af DM i sidevognecross og DM i Quad”.

Købet er godkendt af byrådet og Haderslev Kommune overtager formelt banen tirsdag den 6. marts klokken 10.30