Haderslev Sygehus Foto: Freja ejendommeFre
Haderslev Sygehus Foto: Freja ejendommeFre
Haderslev

Haderslevs borgmester åbner for ukrainske flygtninge på gammelt sygehus

Haderslev Sygehus kan komme på tale som opholdssted for ukrainske flygtninge. Haderslev Kommune er i dialog med Freja Ejendomme, der ejer Haderslev Sygehus, om muligheden for at anvende sygehuset i forbindelse med krisen i Ukraine. Det er i givet fald Udlændingestyrelsen, der sammen med Freja Ejendomme, skal træffe den endelige beslutning.

“Vi er desværre nu vidne til en krig i Europa, som meget hurtigt har skabt en dybt bekymrende og uhyggelig situation, siger borgmester i Haderslev”, Mads Skau

“Mange indbyggere vil flygte ud af Ukraine, og de menneskelige omkostninger er allerede store. Vi må i Europa give vores bidrag til at hjælpe de mennesker, der er på flugt, og det gør vi naturligvis også i Haderslev Kommune”.

“I Danmark er vi nærområde for ukrainske flygtninge, og Haderslev Sygehus kan i den forbindelse være en midlertidig sikker havn. Sygehuset har tidligere haft denne funktion, og vi bakker helhjertet op om muligheden for, at Freja Ejendomme og Udlændingestyrelsen vælger denne mulighed”.

“På den måde kan vi gøre en vigtig indsats i denne dybt ulykkelige situation, og jeg vil opfordre alle borgere til at tage godt imod flygtningene, når de måtte ankomme”, siger borgmester i Haderslev, Mads Skau

“Ligesom alle andre danskere følger vi den ulykkelige situation i Ukraine og såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at Haderslev Sygehus er et egnet opholdssted for ukrainske flygtninge, vil vi i Freja Ejendomme naturligvis støtte op om dette og stille vores ejendom i Haderslev til rådighed”, siger Christina Jørgensen, adm. direktør i Freja Ejendomme.

Fakta om Haderslev Sygehus
Haderslev Sygehus er beliggende ud til Haderslev Dam og ligger cirka 2 km fra Haderslev by og ca. 4 km fra E45.
Der er god vejadgang og busforbindelse til sygehuset.
Hovedbygningen er på 30.000 etage meter på ni etager.